Som jeg fortalte i denne artikel, er jeg gået i tænkeboks vedr. et kreativt forløb med LEGO Mindstorms EV3.
Præmisserne er som følger:
Et forløb, hvor jeg som udgangspunkt lader programmeringen være udenfor kunstdelen men, hvor jeg vil bakke op om digitale skabelsesprocesser, samt tilgodeser børnenes naturlige evne til at forelske sig i robotterne.
Det bliver kunst, design og sociale kompetencer i første omgang.
1. del
Til at begynde med byggede jeg en standard EV3 grundmodel.
Den blev udstyret med en løfte arm, en ultrasonisk sensor samt et gyroskop.
Ud fra den form, gik jeg i gang med tommestokken, og målte længde, bredde, og dybde, samt højde.
Målene reflekterede ikke hele robottens størrelse, men dens ‘skal’.
Jeg valgte at fokusere på de områder af robotten, som ikke er bevægelige, og som syntes nemmest at ‘indkapsle’
[su_custom_gallery source=”media: 4778,4779,4780,4781,4782,4777″ limit=”100″ link=”lightbox” target=”blank” title=”never”]
2. del
Med disse målinger gik jeg så i gang med at skabe en kubisk form, som havde de samme mål.
Til det brugte jeg Tinkercad, et gratis program fra Autocad, som kan bruges på alle platforme.
Det fede ved Tinkercad er, at programmet gør det forholdsvist enkelt at arbejde med korrekte mål. Et essentielt feature, når man skal skabe et design, som også virker i den fysiske verden.
Samtidig kan det eksporteres til filformater, som 3D printere kan forstå.
Jeg gennemgår Tinkercad dybere i et senere forløb.
3. del
Nu kunne selve 3D forløbet være over, for med sådan en grundform kan der nemt arbejdes videre i det fysiske rum.
Print formen, eller skab den i træ/ ler, pap efter det blueprint man har lavet i Tinkercad.
Med denne grundform er det kun op til fantasien at skabe EV3’erens nye udseende.
Så længe bunden holdes fri, der er adgang til knapper og skærm, og der laves hul til ‘øjnene’ (den ultrasoniske sensor), kan alt skabes.
Man behøver ikke engang robotten selv i første omgang. Det er bare med at gå i gang med papmaché, ler, LEGO klodser eller hvad man ønsker.
Lige til og enkelt.
Men, jeg ville lave en skal i 3D.
4. del
Med udgangspunkt i denne kubiske form, begyndte jeg at tænke i formgivning.
Idéen er jo, at kunne skabe en ‘skal’ som kan taget af og sættes på efter godt befindende.
Samtidig skal det ikke obstruere for funktionaliteterne, såsom knapper og skærm samt den ultrasoniske sensors stråler.
Med det i mente gik jeg i gang med designet.
Min første tanke var en skildpadde.
Ud over det komiske i at lave en hurtig robot om til en skildpadde, var det også den genkendelige form, samt skjoldet som appellerede.
Det gik jeg dog bort fra under selve design processen, da jeg ikke kunne få skabt det ansigt jeg ville.
Det er ikke nemt at være pernitten!
I stedet blev det til en gris.
Følg med i næste afsnit for at læse om hvilke overvejelser jeg gjorde, samt hvordan jeg opnåede det ønskede resultat.