Jeg skrev ikke under på det meget omtalte borgerforslag startet af Imran Rashid. Grunden er ganske enkel: I min optik er det et populistisk mediestunt, som ved hjælp af skræmmeretorik forsøger at bygge Rom på en dag.
Lad mig med det samme slå fast, at jeg bakker op om bedre datasikkerhed og regulering.
Specielt når det gælder børn og unges. Da GDPR-loven kom, og vi i Danmark fik sat grænsen for egen ansvar for data ned til 13 år, var jeg mildest talt imod. At give 13-årige ansvar for noget, som kan påvirke hele deres fremtid, er uansvarligt på alle planer. Vi skal beskytte vores børn og unge. Derfor er det godt at EU i 2022 søsatte Digital Service Act. Et projekt, som arbejder på at skabe de forandringer som der er behov for.
Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør for IT-branchen, kalder forslaget sympatisk. Men hun advarer imod at indføre lovgivning på nationalt plan.
Tilbage i Danmark har symbolpolitik vedrørende sociale medier – krydret med ord som ’afhængighed’, ’ensomhed’ and ’mistrivsel’ – haft sig runde i medierne igen og igen. Resultatet er en skyttegravskrig. Ikke blot mellem eksperter, men også mellem generationer.
Som en der befinder sig på de sociale medier blandt børn og unge, og samtidig er i dialog med forældre og andre voksne, ser jeg de parallelsamfund som er opstået. Knuden i maven vokser støt, mens de yngre og ældre generationer skyder hen over hovedet på hinanden.
Retoriske bomber
Hver gang endnu et nyhedsindslag eller oplæg dukker frem med retoriske bomber, prøver skræmte forældre at få hverdagen til at fungere. Alt imens lukker børn og unge sig endnu mere om sig selv, fordi de mødes med modstand, ultimatummer og modvilje.
Borgerforslaget er en gratis omgang, der ser godt ud på papir, oplæg til debat og i politikeres tweets. Faktuelt set kan det ikke gøre nogen forskel. Specielt ikke i forhold til den hverdag udleves lige her og nu.
Debatten om sociale mediers eksistensberettigelse vil næppe stoppe, og det skal den heller ikke. Virksomhederne bag skal stilles til regnskab for dårlig praksis, udnyttelse og fordækte strategier.
I mellemtiden vil det faktum at børn og unge lever et simultant digitalt og analog liv fortsætte. Forældre vil blive ved med at give deres børn smartphones, konti vil blive oprettet og interaktioner vil ske.
Sociale medier er lige så fantastiske som de er forfærdelige. Lad os hjælpe både børn og voksne ved at bruge en mindre amerikaniseret, diagnose fikseret og angstprovokeret retorik.
Flere sider af samme sag
Medierådet: Hvorfor er det en dårlig idé at tale om afhængighed af medier?
Nordisk Ministerråd: ER SOCIALE MEDIER FAKTISK EN TRUSSEL MOD UNGES TRIVSEL?
American Psycology Assosiation: Health advisory on social media use in adolescence
Politiken: Borgerforslag om at gribe ind over for »digital kokain« når magisk grænse