Har børn og unge det værre end de plejer?

Hvis man skal tro diverse undersøgelser, er der en ny epidemi i gang blandt vores børn og unge. Mistrivsel.

I løbet af det seneste år er fokus på problemet for alvor kommet, og en 2022 rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – viser, at hver 3. unge kvinde og 5. unge mand har det dårligt.

Årsagerne kan være mange, og mistrivslen er heller ikke koncentreret til et bestemt udgangspunkt. Der er tale om skole og fritid, familie og venner, samt alt andet der udgør børne- og ungdomslivet.

Som aktør, både fysisk og digitalt blandt målgruppen, blev jeg for nyligt spurgt om jeg mener de unge generationer har det dårligere nu. Mit svar var nej. Ikke mere end de har haft det i årevis. Det virker dog som om covid-19 pandemien har virket som et forstørrelsesglas, og pludselig vælter det ud af knaphullerne.

Lad mig uddybe.

De to største ’syndere’ der generelt bliver udpeget, er teknologi og uddannelse.

Hvis vi starter med det sidste, så var bl.a. skolereformen af 2014 med til at smadre børn og voksne. Bl.a. blev specialtilbud lukket på stribe, og ’inklusion’ var et altoverskyggende buzzword. I dag anses den for forfejlet, og fritidspædagogikken samt specialområdet har været to af de største tabere. Det eneste positive element må være, at skolereformen skabte mere bevægelse i skoletiden.

Den teknologiske udvikling, heriblandt den hovedløse tvangsdigitalisering af skolesystemet, samt den enorme hastighed internettet og de sociale medier har præget vores liv, skiftede måden vi kunne være og lære på. På godt og ondt, har den manglende viden om de gigantiske kræfter der blev sluppet løs alle steder, ændret vores liv.

Via internettet har de unge generationer fået egne stemmer og medieoutlets, samtidig med at konglomerater som Google og Meta (Tidl. Facebook) høster data ind og føder industrierne med den.

Serier og film viser på den ene side – sammen med sociale medier – at det er okay at være anderledes, have diagnoser, ikke følge strømmen. På den anden side har filtre og ’billeder af det polerede Instalife’ aldrig været mere tilgængelige.

Der er mange andre faktorer, heriblandt opmærksomheden om den globale opvarmning, køns- og seksualitetsdebatten, følger af Covid-19 pandemien, samfundsnormer og m.fl.

Vi står tilbage med et par generationer – generation Z (født mellem 1997 og 2010) og generation Alpha (født mellem 2010 og 2025) – der har været kastet ud i nogen af de største samfundsmæssige ændringer i nyere historie.
Børn og unge, der oplever medie og læringspres fra de fødes til de selv skal stifte familie. Fra de starter i institutioner til de skal ud på arbejdsmarkedet. Alt dokumenteres, omend det er via mobilen eller systemer som Aula. Af deres nærmeste, dem selv såvel som regulært fremmede.

Derfor var – og er – mit svar på spørgsmålet om børn og unge mistrives mere end de plejer nej.

Heldigvis er bevågenheden blevet større, og der er ingen tvivl om at der skal ske ændringer! På alle fronter. Vi har et fælles ansvar for vores børn, og mit håb er at den nuværende bevågenhed ikke blot er endnu en mediestorm.